Skip to main content

Indre Rejse & Udvikling

Min mission med Ayoé Flow Studiet er at skabe et trygt, nærværende og tillidsfuldt rum, hvor der er plads til hele dig. Uanset om du søger egenomsorg, heling eller personlig udvikling, vil jeg støtte dig kærligt gennem mine sessioner, så du får præcis det, du har brug for.

Bagom AYOÉ FLOW

AYOÉ FLOW er skabt af Line Maria Koefoed, drevet af en nysgerrighed og en dyb forståelse for nervesystemets funktioner.

Når vi bevæger os gennem livet uden at være i forbindelse med os selv og vores indre kerne, bliver vi syge. Kroppen begynder at protestere med uforklarlige smerter, udbrændthed, hormonelle ubalancer, akne, eksem, træthed… og listen kunne fortsætte. Det er en mavefornemmelse, vi gang på gang ignorerer, og i stedet accepterer at leve livet halvt – eller i værste fald, rammes af et sammenbrud, fordi der ikke er mere at give af.

Min holistiske tilgang gennemsyrer alt, hvad jeg gør. Mine behandlinger er ikke bare en simpel behandling, men en mulighed for at give dig indsigt i, hvorfor din krop reagerer som den gør, og hvor disse reaktioner stammer fra. Jeg hjælper dig med at forstå, hvad du kan gøre for at forbedre din tilstand – og ikke mindst, hvad du bør undgå at gøre.

For mig handler skønhed, sundhed og velvære ikke om at opnå perfektion, men om selvomsorg. At tage et øjeblik hver dag til at give både sind og krop den opmærksomhed, de fortjener, bidrager til at skabe en følelse af velvære og respekt for dig selv i din dagligdag.

Authentic Tradition
“I dag anskuer jeg livet på en helt anden og langt mere holistisk måde, nemlig at alt kommer indefra og ud. Vi er en helhed, som er skabt til at leve i balancen mellem krop, sind og sjæl.”

Min rejse

Jeg har altid været en person, der har levet livet i høj fart. Som designer i modebranchen var der konstant fart på – deadlines, krav og forventninger fra alle sider. Jeg pressede mig selv hele tiden for at leve op til andres idealer og standarder. Jeg havde travlt med at pleje andres behov og glemte mine egne. Jeg flygtede fra mit indre og min krop. Der var hverken tid eller overskud til at mærke efter.

Jeg glemte at lytte til min krop. Jeg ignorerede dens signaler, og når den sagde “stop”, fortsatte jeg bare i samme hamsterhjul.

Som mor til en dreng med absence epilepsi blev verden pludselig meget mere kompleks. Jeg var bange for min søns fremtid og for min egen evne til at være der for ham, samtidig med at jeg kæmpede med at finde plads til mig selv. Jeg pressede mig selv endnu hårdere, og det blev til et konstant indre pres, hvor jeg aldrig rigtig kunne få ro. Jeg brugte rigtig meget tid på at nørde ned i nervesystemet for at kunne afhjælpe min søns epilepsi. I den proces tillærte jeg mig en enorm viden om nervesystemet, dets funktion og hvordan det påvirker hele kroppen. Men jeg glemte at bruge den viden på mig selv.

Så til sidst, efter år med stress og udmattelse, kunne jeg ikke ignorere det længere. Min krop sagde fra, og jeg brændte ud. Det var min vigtige opvågning. Jeg indså, at jeg måtte finde en anden vej.

Det var her, jeg begyndte at forstå vigtigheden af at regulere mit eget nervesystem. Jeg indså, at det ikke kun handlede om at “fikse” mig selv hurtigt, men at jeg var nødt til at finde ro i mig selv – at lære at lytte til min krop og finde balance. Jeg dykkede endnu dybere ned i den holistiske verden og brugte min allerede tillærte viden om nervesystemet og de metoder, der kunne hjælpe mig med at skabe den indre ro, jeg så desperat havde brug for. Det var først da, jeg begyndte at praktisere det på mig selv, at forandringerne virkelig begyndte at ske. Både hos min søn og mig selv.