Skip to main content

Spinal Flow Terapi

  • Hvad er Spinal Flow Terapi?

    Spinal Flow er en blid og kraftfuld behandlingsteknik, der fokuserer på at frigøre spændinger og blokeringer langs rygsøjlen for at støtte kroppens naturlige helingsprocesser. Teknikken er baseret på kiropraktisk videnskab og arbejder med at forbedre kommunikationen mellem nervesystemet og hjernen. I stedet for at bruge manuelle justeringer som i traditionel kiropraktik, anvendes der ved Spinal Flow teknik lette berøringer på specifikke punkter langs rygsøjlen, kraniet, korsbenet og halebenet. Dette aktiverer spinalvæsken, som cirkulerer gennem rygsøjlen og hjælper med at nære og afbalancere kroppens systemer. Behandlingen hjælper med at reducere stress, lindre smerter og symptomer, samt skabe en følelse af indre ro og balance. Spinal Flow kan anvendes til at håndtere en række fysiske og følelsesmæssige udfordringer og er ideel for dem, der ønsker at forbedre deres velvære og regulere deres nervesystem på en naturlig og skånsom måde.

  • Hvorfor vælge Spinal Flow Terapi?

    Spinal Flow er en metode, der tager udgangspunkt i, at rygsøjlen spiller en central rolle i nervesystemets funktion. Den beskytter rygmarven, som sender nerveimpulser til alle kroppens organer, muskler og væv. Når der opstår spændinger eller blokeringer langs rygsøjlen, kan det forstyrre nervekommunikationen, hvilket kan føre til ubalancer i både krop og sind, som f.eks. fysiske smerte, stress og følelsesmæssige blokeringer. Metoden arbejder på at løsne op for disse blokeringer og genoprette den naturlige nerveforbindelse, hvilket vil berolige og regulere nervesystemet. Dette fremmer både fysisk heling og følelsesmæssig balance, hjælper med at reducere stress og genskaber kroppens naturlige flow af energi. Spinal Flow er derfor en kraftfuld metode til at støtte nervesystemet i at finde tilbage til sin optimale tilstand af velvære og harmoni.

  • Hvad sker der under en session?

    En session begynder typisk med en grundig konsultation, hvor jeg stiller spørgsmål om din helbredshistorie, fysiske symptomer og eventuelle følelsesmæssige eller mentale belastninger. Jeg laver en vurdering af din krops holdning og bevægelsesmønstre for at identificere eventuelle begrænsninger eller fejl justeringer i rygsøjlen, som kan påvirke energistrømmen i dit nervesystem. Under selve sessionen anvender jeg en blid, målrettet berøring af de sakrale punkter ved korsbenet og halebenet samt sphenoid-området på kraniet. Formålet er at løsne op for spændinger i disse områder og hjælpe kroppen med at frigøre blokeringer. Jeg arbejder med at fremme strømmen af cerebral spinalvæske, som cirkulerer langs rygsøjlen, for at støtte kroppens naturlige helingsproces og skabe balance i dit nervesystem.

  • Nervesystemets rolle

    Nervesystemet spiller en central rolle i en holistisk levevis, da det er det system, der regulerer vores krop og vores reaktioner på omverdenen. Det påvirker alt fra vores stressniveauer og søvnkvalitet til vores følelser og mentale sundhed. Et sundt nervesystem er grundlaget for en følelse af ro, balance og vitalitet, mens et belastet nervesystem kan føre til ubalance og sygdom.

“Du kan træne intenst – men hvis du ikke lytter til din krop, brænder du ud. Du kan forsøge at slappe af – men hvis din krop er fyldt med spændinger og blokeringer, vil du ikke kunne overgive dig og slippe. Du kan presse dig selv – men uden en forbindelse til dig selv, vil du ikke bryde igennem, men i stedet bryde sammen”

Spinal Flow priser

  • 1. konsultation á 90 min
    1100kr
  • Session efter 1. konsultation á 60 min
    1000kr
  • Klippekort 10 sessioner á 45 min
    6000kr
  • Børn under 10 år
    600kr