Flow Glow Signatur Behandlingen er skabt til at få dit nervesystem i ro og generelt få hele din krop til at slappe af.Behandlingen starter med en dyb afspændingsmassage af din nakke, bryst, skuldre, samt hele dit ansigt. Massagen vil virke stressreducerende og samtidig øge produktionen af dine lykkehormoner.
Jeg vil undervejs i behandlingen gøre brug af følgende redskaber:
Gua Sha – En teknik, der giver dyb massage, reducerer og frigør affaldsstoffer og øger blodcirkulationen. Gua Sha afspænder musklerne, ilter vævet og hjælper med at skabe balance i huden.
Ansigtscupping – Denne metode stimulerer produktionen af kollagen og elastin, hvilket kan hjælpe med at stramme huden op og reducere fine linjer og rynker. Cupping øger blodgennemstrømningen og sikrer, at dine produkter optages bedre.
Reflexology Acupen – Denne behandling stimulerer punkter i ansigtet, som er forbundet med meridianbanerne, og aktiverer nerver og blodkar. Det øger mikrocirkulationen, giver din hud en tonet og glødende effekt, og skaber flow i din energi.